mandag den 29. maj 2017

Rhododendron-frokost

Jeg har tidligere fremhævet flere museer som gode stille steder til ikke blot at nyde kunst men også til at indtage et måltid mad uden larmende musik.

Det gælder også Nivågaards Malerisamling i Nordsjælland, hvor den tilstødende have lige nu prydes af Rhododendronbuske i fuldt flor. Alene af den grund er stedet så afgjort et besøg værd. Hvis man altså kan lide Rhododendroner.

(Foto fra nivaagaard.dk).

Frokostcafeen på museet vender sådan, at de spisende som regel har udsigt til selvsamme have, hvor man i øvrigt også kan gå på jagt efter ord, der er i risiko for at uddø.

Jeg var der forleden, og det bliver bestemt ikke sidste gang, men det er nu ikke madens skyld. En mere uinspireret Caesar salat end den, cafeen ved den lejlighed diskede op med, skal man lede længe efter. Næste gang vælger jeg stensikkert noget andet.

tirsdag den 21. marts 2017

Kæmperestaurant uden musik

For nylig kom jeg over en meget rummelig restaurant uden musik og med god mad.

Desværre ligger den i London. Bare nogen dog i den lidt mere lokale - set fra København og omegn -  restaurantbranche ville lade sig inspirere af Tramshed.

(Foto: Restaurantens hjemmeside).

Tramshed ligger i en bygning, der engang husede generatorer, som sørgede for, at Londons sporvogne kunne køre, og den historiske oprindelse kan da også ses og mærkes i selve rummet. Det er kæmpestort og domineres - så meget som et sådant lokale nu kan domineres - af en skulptur forestillende en okse med en kylling dekorativt placeret ovenpå. Indkapslet i formaldehyd, som kunstneren Damien Hirst - for det er ham, der er på spil - har for vane.

Værket har en pointe - stedets menu er nemlig centreret om oksekød og kylling. I det mindste hvad angår hovedretterne, selv om stedet også serverer andet.

I Stilleguidens optik var det bemærkelsesværdigt - på den gode måde - at der ikke var nogen musik, da jeg besøgte stedet kort efter den travle frokosttid, hvor der var pænt besat men ikke voldsomt.

Steak var den dag sagen for mig, og min bøf var god og veltillavet med ok chips til. Tramshed har fået blandede anmeldelser i den britiske presse men er generelt påskønnet på Tripadvisor. Man skal dog ikke regne med storforkromet gastronomi.

Prisniveauet er i den højere ende af midterniveauet.

Stedet ligger i Shoreditch i det østlige London, som de seneste efterhånden mange år har gennemlevet en rivende udvikling fra nedtrådt til nyhipt. Det gælder ikke mindst restaurantscenen.




søndag den 27. november 2016

Esthers stille spisehus

Skal man mødes et sted, det er nemt at komme til - og fra - med offentlig transport i Københavnsområdet, og har man ikke lyst til at være tvangsindlagt til andre menneskers musikvalg, så er her et godt sted.

Esthers Spisehus i Hellerup lige nord for København er nemt at nå både med S-tog og regionaltog - ligesom et hav af busser betjener området. Restauranten ligger siger og skriver fem gangminutter fra stationen.
(Foto: Restaurantens hjemmeside).

Og der er ingen musik.

Stilen er nærmest indbegrebet af dansk hygge. Lidt mørkt. Lidt huleagtigt. Lidt intimt uden at være for intimt. Det giver alt sammen en god atmosfære. Læg dertil et rimeligt prisniveau, og det er svært at finde noget negativt at sige.

Det er dog en forudsætning for at nyde Esthers, at man godt kan lide det såkaldt traditionelle danske køkken.

Jeg var der for første gang forleden med Lars, en af mine gamle legekammerater fra ungdommen - eller i hvert tilfælde den yngre voksenalder - som kendte stedet. Vi fik først hhv. rejer og sild og derefter hhv. mørbradbøffer og pariserbøf.

Fantastisk.

De kokke, der ynder at spise deres gæster af med alskens New Nordic Nothing kan ikke være med her - de kan konkurrere på andre parametre (og vinder i øvrigt ofte), men mormormad - eller burde det hedder farfarføde? - er altså en vinder, når man er født i Danmark og godt kan lide mad.

Det gælder for mange af de traditionelle spisesteder og bestemt også for transportvenlige Esthers Spisehus i Hellerup.