søndag den 30. august 2015

Mad ved Moesgaard

Moesgaard Museum lidt uden for Aarhus er blevet et endnu større tilløbsstykke, efter at det har fået nye lokaler. Nu huses udstillingerne i en splinterny moderne bygning - designet af legendariske Henning Larsens tegnestue - som ligger på en bakketop lige over for de gamle bygninger.

Det nye museum er blevet berømmet viden om - helt fortjent - men museets fortrinligheder i øvrigt ufortalt var der for mange mennesker, for meget støj, for lange køer og i det hele taget for meget, da jeg besøgte stedet for nylig. Så jeg spadserede den lille tur ned til skovmøllen lige i nærheden, hvor Restaurant Unico bespiste mig fortrinligt - og uden musik - i den charmerende gårdhave.

(Foto: restaurantens hjemmeside).

Der var også travlt her - bl.a. var der en del større selskaber - men personalet lod sig ikke mærke med stressen, og det lykkedes at få noget fredfyldt mad inden for en rimelig tid.

Prisniveauet var ok - f.eks. kunne man få en tre retters menu for ca. 300 kr., og køkkenets gastronomiske tilgang passede fint til min smag. På restaurantens hjemmeside kan man til enhver tid se det gældende menukort.

Stedet rummer også en anden restaurant - Restaurant Skovmøllen - som jeg ikke prøvede, og jeg var heller ikke inden for i Retaurant Unico. Så jeg tør ikke sige noget om evt. musik, støjniveau mm der. Det må komme an på en prøve, næste gang jeg gæster Moesgaard uden for sidde-ude-sæsonen.

mandag den 17. august 2015

Sikke et cirkus!

I weekenden havde jeg fornøjelsen at aflægge besøg i rigets andenstørste by, Aarhus. Ved frokosttid en dag faldt min vej faldt forbi Brasserie Belli i Frederiksgade, en kort gåtur fra både Banegården, Aros og Musikhuset.

(Foto fra restaurantens hjemmeside.)

Det viste sig at være et godt valg, ikke mindst ud fra et akustisk synspunkt. For der var ingen musik i den hyggelige restaurant. Stor glæde!

Restauranten hedder ikke noget med Belli uden grund. Og den bar kraftigt præg af, at den drives af medlemmer af cirkusfamilien Belli.

Dermed mener jeg udsmykningen - derimod var der ikke meget cirkus over menuen, som var relativt kort (hvilket er godt), og bød på fortrinlig, veltillavet mad til overkommelige priser.

Jeg fik en to-retters menu med røget laks først og Boeuf Bourguignon til hovedret. Sådan en kombi kostede 180 kroner, og det var fundet for de penge efter min mening.

Så Brasserie Belli havner lige lukt på listen over yndlingsspisesteder i den jyske hovedby.



søndag den 14. juni 2015

Mad og politik

I disse valgtider hvad var så mere nærliggende end at sætte min meget politisk interesserede og kyndige mangeårige ven Lars frokoststævne på selveste Christiansborg forleden?

Her kan man nemlig spise - og spise godt - oppe i slottets tårn. Restauranten hedder selvfølgelig "Taarnet", og herfra er der en formidabel udsigt over København.


(Foto: Taarnet Restaurant/Nikolaj Mørk)

Selve restauranten er indrettet smagfuldt i, hvad man vel kan kalde nordisk stil, og maden er derefter. Gode lokale råvarer tilberedt med kreativitet. Prisniveauet er i den højere ende uden at være ligefrem afskrækkende, og både maden, interiøret og i det hele taget oplevelsen står efter min mening mål med indsatsen.

Allerbedst i denne blogs optik er naturligvis fraværet af musik. Vi havde et tomandsbord for os selv, og det var godt, for der var en række større selskaber, og den slags komsammener har det jo med at støje lidt. Og indretningen - rå vægge, ingen duge, gardiner mm til at opsuge larm - lægger, hvor køn den end er, ikke nogen akustisk dæmper på løjerne.

Det gjorde dog alt sammen ikke noget ved vores bord, hvor vi sad fint og var i stand til at konversere om tidens store, vigtige emner. Og så selvfølgelig om hvem den næste statsminister bliver. Vi gætter for øvrigt på to forskellige og får se, hvordan det falder ud på selve valgdagen. Lige præcis den dag er Restaurant Taarnet for øvrigt lukket.

Men ellers kommer man derop ved at gå ind i porten lige midt på slotspladsen ud mod Holmens Kanal, hvor der til højre er en lille nedgang. Her går man gennem security (det er jo Danmarks politiske centrum dette her) og tager elevatoren op til restauranten.

Jeg tror bestemt ikke, det er sidste gang, jeg tager turen.