lørdag den 30. september 2017

Brød og smør

Så har jeg været i Berlin igen og blev mindet om et af mine yndlingssteder til frokost (der er ikke åbent om aftenen) i det gamle vest.

Brot & butter er en del af Manufactum firmaet, som har en formidabel forretning med ting, tøj og alskens dingenoter i samme bygning, der ligger i Hardenbergstrasse næsten helt oppe ved Ernst Reuter Platz. Står man af på S-Bahn stationen af samme navn, tumler man nærmest lige ud i brot & butter - forudsat, naturligvis, at man tager den rigtige udgang.

(Foto: Brot & butters hjemmeside).

Selve stedet ligger inde i en delikatesseforretning, og der kan godt være en kende trangt, når Frau Schmidt skal have sine skiver Schinken til weekenden med hjem, eller Herr Yilmaz ikke kan vælge mellem de kenyanske kaffebønner og dem fra Guatemala.

Godt nok er der ikke just tyst sådant et sted, men af en eller anden sær årsag er det nemmere at kapere folks diskussioner om den ene eller den anden ost, skinke, eller hvad det nu kan være, end skrålende musik af en type, man måske ikke bryder sig om eller bare ikke har lyst til lige den dag.

Samtidig kan man sidde og kigge på det fascinerende fænomen brødbagning, for brot & butters tilhørende bageri befinder sig bag et glasparti, så der er frit udsyn til ovnene.

Stedet har også en gemytlig udendørsservering. Det er ikke til at se på fotoet, men den er pænt velbesøgt, når solen skinner.

Priserne er nok i den høje ende, når man betænker, at der ret beset ikke er tale om andet end en berlinsk bagerforretning - godt nok af den upscale slags - til gengæld er der ikke noget at udsætte på kvaliteten.


mandag den 29. maj 2017

Rhododendron-frokost

Jeg har tidligere fremhævet flere museer som gode stille steder til ikke blot at nyde kunst men også til at indtage et måltid mad uden larmende musik.

Det gælder også Nivågaards Malerisamling i Nordsjælland, hvor den tilstødende have lige nu prydes af Rhododendronbuske i fuldt flor. Alene af den grund er stedet så afgjort et besøg værd. Hvis man altså kan lide Rhododendroner.

(Foto fra nivaagaard.dk).

Frokostcafeen på museet vender sådan, at de spisende som regel har udsigt til selvsamme have, hvor man i øvrigt også kan gå på jagt efter ord, der er i risiko for at uddø.

Jeg var der forleden, og det bliver bestemt ikke sidste gang, men det er nu ikke madens skyld. En mere uinspireret Caesar salat end den, cafeen ved den lejlighed diskede op med, skal man lede længe efter. Næste gang vælger jeg stensikkert noget andet.

tirsdag den 21. marts 2017

Kæmperestaurant uden musik

For nylig kom jeg over en meget rummelig restaurant uden musik og med god mad.

Desværre ligger den i London. Bare nogen dog i den lidt mere lokale - set fra København og omegn -  restaurantbranche ville lade sig inspirere af Tramshed.

(Foto: Restaurantens hjemmeside).

Tramshed ligger i en bygning, der engang husede generatorer, som sørgede for, at Londons sporvogne kunne køre, og den historiske oprindelse kan da også ses og mærkes i selve rummet. Det er kæmpestort og domineres - så meget som et sådant lokale nu kan domineres - af en skulptur forestillende en okse med en kylling dekorativt placeret ovenpå. Indkapslet i formaldehyd, som kunstneren Damien Hirst - for det er ham, der er på spil - har for vane.

Værket har en pointe - stedets menu er nemlig centreret om oksekød og kylling. I det mindste hvad angår hovedretterne, selv om stedet også serverer andet.

I Stilleguidens optik var det bemærkelsesværdigt - på den gode måde - at der ikke var nogen musik, da jeg besøgte stedet kort efter den travle frokosttid, hvor der var pænt besat men ikke voldsomt.

Steak var den dag sagen for mig, og min bøf var god og veltillavet med ok chips til. Tramshed har fået blandede anmeldelser i den britiske presse men er generelt påskønnet på Tripadvisor. Man skal dog ikke regne med storforkromet gastronomi.

Prisniveauet er i den højere ende af midterniveauet.

Stedet ligger i Shoreditch i det østlige London, som de seneste efterhånden mange år har gennemlevet en rivende udvikling fra nedtrådt til nyhipt. Det gælder ikke mindst restaurantscenen.